DSB FC 4751-4760
FC-vognene var bygget 1927 af Scandia i Randers. De adskilte sig fra de øvrige motorbivogne ved at have vinduer i gavlene, og de yderste sæder vendte derfor, så man kunne kigge ud. Der var 58 siddepladser, et lille toilet og et koksfyr til et centralvarmeanlæg. Vognene blev leveret som FC 12101-12110 og fik de andre numre i 1941.
De ti vogne blev anskaffet som bivogne til de seks MT-lokomotiver, der blev anskaffet samtidig. FC-vognene fulgte derfor MT-lokomotiverne de første år, hvor de blev prøvekørt især på Sjælland. I 1929 blev MT’erne forflyttet til Sønderjylland, og FC-vognene fulgte med. Senere indgik FC-vognene i samme løb som FE-vognene, og til sidst var de fleste stationeret på Fyn. De fleste af dem stod som ”reserve for togforstærkning”, d.v.s. de blev mest anvendt ved højtider og i særtog. Alle FC-vognene blev udrangeret i 1961-62. To vogne blev omdannet til specialvogne, og den ene eksisterer endnu.
Jens Bruun Petersen
FC 4753 som Specialvogn 700. Silkeborg, juli 1964 (JBP)
DSB FE Vogne Udgivet den 1 jan. 20:05
FE vogne 4901-4935
Motorbivogne, bygget 1928-1929 af Scandia til brug sammen med DSB’s ”store” motorvogne. Vognene havde 62 siddepladser fordelt i to rum et lille toilet og centralvarmeanlæg med varmekedel ophængt på undervognen. Vognene blev leveret med numrene 12111-12145 , som i 1941 blev ændret til 4901-4935.
Syv vogne (FE 4929-4935) fik i perioden 1939-1943 indrettet en lille postkupé i den ende af vognen, der var modsat toilettet. I nogle tog på sidebanerne kunne man dermed spare en hel postvogn.
Vognene var derefter stationeret med 10 vogne på Sjælland-Falster, 13 vogne i Jylland og 5 på Fyn. Vognene med postrum var fordelt med 5 i Jylland og 2 på Fyn. De blev anvendt i tog med de store motorvogne ML, MP og måske MQ, og af og til blev de også anvendt som togførervogne i godstog. De sidste år var vognene mest reserve for ”togforstærkning ” og blev anvendt til højtider og i særtog.
Fra 1960 til 1961 blev vognene udrangeret. Fjorten blev omdannet til specialvogne, én blev solgt til Hundestedbanen og blev her til HFHJ C 29, og de øvrige blev ophugget.
Jens Bruun Petersen
FE 4910 som reservevogn i Næstved. oktober 1957 (Claus Riber)
Specialvogn 286 ex FE 4934. Varde juli 1964 (JBP)
Jernbanemuseets FE 12140, senere FE 4930. Fredericia november 1968 (JBP)
FE 4904 og 4906 indsat som ekstravogne i afskedstoget på Præstøbanen. Marts 1961 (JBP)
FE 12111-12145 (Driftsmaterielfortegnelse 1933)
Her finder du historier, billeder og fakta om vores modeller. Baggrundsviden som er historisk korrekt og meget spændende. Klik løs på artiklerne og bliv opdateret på historiens gang i jernbaneverdenen.
DSB FC Vogne
DSB FE Vogne
DSB MT Lokomotiv
DSB ML Motorvogn
MT 101-106 – DSB’s første diesellokomotiv
Få år efter de første benzinmotorvognes indtog på det danske jernbanenet tog DSB det store spring til et rigtigt dieselelektrisk lokomotiv. De første svenskebyggede diesellokomotiver kom til Danmark i 1923, og Scandia i Randers tog tråden op i samarbejde med Frichs i Aarhus . De første dieselelektriske lokomotiver blev leveret i 1926 til Odderbanen og Ørnhøjbanen, og året efter kom så de seks lokomotiver til DSB. De havde en dieselmotor på 230 hk og en banemotor på hver af de to bogier. Vognkassen var beklædt med træ og indrettet med et rejsegodsrum i den ene ende og et lille postrum i den anden ende. Trækkeevnen var noget begrænset: 90-100 t i persontog på vandret bane, op til 150 t i godstog, der kørte langsommere. Den højeste tilladte hastighed var 70 km i timen. Da lokomotiverne ikke havde plads til rejsende blev der anskaffet 10 ”bivogne” litra FC.
Lokomotiverne fik litra M (fra 1930 litra MT) og blev først fordelt med fire på Sjælland og kørte på Midtsjællandsbanen, Frederikssundsbanen og Kystbanen,. To blev stationeret i Tønder efter at have kørt posttog til Korsør.
Fra 1930 var alle seks MT stationeret i Sønderjylland og kørte på stort set alle de sønderjyske sidebaner. Et tog med en MT blev det typiske sønderjyske i 1930’erne. Togene var som regel oprangeret af 1-2 personvogne (FC, senere også FE), en rejsegodsvogn og i nogle tog en postvogn (som regel litra DD, fra 1941 DO). De anvendte rejsegodsvogne kunne være både EH og den kortere udgave EG. Med én personvogn gav det en togvægt på ca. 44 t, hvilket nok var passende, hvis køreplanen skulle overholdes.
Én MT brændte i 1936, og så var der fem. De kørte stadig i Jylland, både Randers-Ryomgaard , Randers-Bramming, og Bramming-Tønder. I 1940 blev MT’erne henstillet og i 1943 ombygget til hjælpevogne. Som sådan var de i brug til omkring 1970, og to af vognene blev til specialvogne for sporværktøjsdepotet og først udrangeret efter 1980.
Jens Bruun-Petersen
Ribe
December 2018
DSB anskaffede i 1929-30 16 benzinelektriske motorvogne, der fik litra ML. Det var ret lange bogievogne, der i den ene ende havde førerrum og motorrum med to benzinmotorer på tværs af vognen, et lille rejsegodsrum, en lidt indtrukket indgang til de to store rum med sæder i fordelt på hver side af en midtergang og i alt 70 pladser, og sidst et kombineret førerrum og endeperron. Et lille toilet var placeret ved skillevæggen til den indtrukne indgang. Hele herligheden var i alt 20,93 m lang. Vognene var bygget af ”De Forenede Automobilfabrikker” i Odense, også kendt under varemærket ”Triangel”.
Vil du læse mere så klik på linket til højre, det bringer dig til den fulde artikel.
Artiklen er skrevet af Jens Bruun-Petersen.
