MT 101-106 – DSB’s første diesellokomotiv

Få år efter de første benzinmotorvognes indtog på det danske jernbanenet tog DSB det store spring til et rigtigt dieselelektrisk lokomotiv.  De første svenskebyggede diesellokomotiver kom til Danmark i 1923, og Scandia i Randers tog tråden op i samarbejde med Frichs i Aarhus . De første dieselelektriske lokomotiver blev leveret i 1926 til Odderbanen og Ørnhøjbanen, og året efter kom så de seks lokomotiver til DSB. De havde en dieselmotor på 230 hk og en banemotor på hver af de to bogier. Vognkassen var beklædt med træ og indrettet med et rejsegodsrum i den ene ende og et lille postrum i den anden ende. Trækkeevnen var noget begrænset: 90-100 t i persontog på vandret bane, op til 150 t i godstog, der kørte langsommere. Den højeste tilladte hastighed var 70 km i timen. Da lokomotiverne ikke havde plads til rejsende blev der anskaffet 10 ”bivogne” litra FC.

Lokomotiverne fik litra M (fra 1930 litra MT) og blev først fordelt med fire på Sjælland og kørte på Midtsjællandsbanen, Frederikssundsbanen  og Kystbanen,. To blev stationeret i Tønder efter at have kørt posttog til Korsør.

Fra 1930 var alle seks MT stationeret i Sønderjylland og kørte på stort set alle de sønderjyske sidebaner. Et tog med en MT blev det typiske sønderjyske i 1930’erne. Togene var som regel oprangeret af 1-2 personvogne (FC, senere også FE), en rejsegodsvogn og i nogle tog en postvogn (som regel litra DD, fra 1941 DO). De anvendte rejsegodsvogne kunne være både EH og den kortere udgave EG. Med én personvogn gav det en togvægt på ca. 44 t, hvilket nok var passende, hvis køreplanen skulle overholdes.

Én MT brændte i 1936, og så var der fem. De kørte stadig i Jylland, både Randers-Ryomgaard , Randers-Bramming, og Bramming-Tønder. I 1940 blev MT’erne henstillet og i 1943 ombygget til hjælpevogne. Som sådan var de i brug til omkring 1970, og to af vognene blev til specialvogne for sporværktøjsdepotet og først udrangeret efter 1980.

Jens Bruun-Petersen

Ribe

December 2018