DSB motorvogn litra ML

DSB ML 501-515 som vist i Driftsmateriel 1941. De rejsende havde adgang til vognen både gennem den indtrukne dør og gennem endeperronen, hvor der også var førerrum. De to motorer står i forreste førerrum, hvor støjen må have været øredøvende.

DSB anskaffede i 1929-30 16 benzinelektriske motorvogne, der fik litra ML. Det var ret lange bogievogne, der i den ene ende havde førerrum og motorrum med to benzinmotorer på tværs af vognen, et lille rejsegodsrum, en lidt indtrukket indgang til de to store rum med sæder i fordelt på hver side af en midtergang og i alt 70 pladser, og sidst et kombineret førerrum og endeperron. Et lille toilet var placeret ved skillevæggen til den indtrukne indgang. Hele herligheden var i alt 20,93 m lang. Vognene var bygget af ”De Forenede Automobilfabrikker” i Odense, også kendt under varemærket ”Triangel”.

 Anvendelse 1929-34

De fire første vogne havde to motorer på 2 x 120 HK. De blev leveret i 1929 og blev de indsat på de sønderjyske strækninger, især sidebanerne i den vestlige og sydlige del.

De øvrige 12 blev leveret i 1930 med to motorer på 2 x 140 HK, og derefter var der 6 i Jylland og 10 på Sjælland. På Sjælland kørte de især på Vestbanen til Korsør, Nordvestbanen til Kalundborg, på Midtbanen Næsted-Ringsted-Frederikssund og på Sorø-Veddebanen. Rigeligt at se til for 10 vogne.

I Jylland kørte de fra omkring 1930 hovedsagelig på flere strækninger fra Esbjerg til Frederikshavn, især koncentreret omkring et udgangspunkt i Randers. Sønderjyderne fik samtidig andet materiel.

Én ML brændte i 1934, så herefter var der 15 vogne.

Rejsegodsrummet i ML’erne var ganske lille med døre i alle væggene, så der var alt for lidt plads til tidens meget rejsegods. DSB måtte derfor indrette i alt 11 supplerende rejsegodsvogne ved at forsyne nogle Q-vogne med vinduer i sidedørene og gavldøre med overgangsbroer. De fik litra EQ, fra 1941 EM. Deres fordel var, at de var ganske lette, for ML’ernes trækkraft var meget lille: En ML måtte højst trække et tog på 90 t, men her skulle man medregne motorvognens egen vægt på 49 t. Det ekstra rakte stort set kun til en enkelt eller to små vogne.

 Anvendelse 1935-36

 På Sjælland mest kørsel på Midtbanen og Næstved-Slagelse-Kalundborg. Da Midtbanen blev lukket i 1936 påbegyndtes drift med lokaltog Østerport-København H-Ballerup. Der var brug for 8 i drift og tre i reserve.

 I Jylland fandt man ML på alle strækninger i et bredt bælte tværs over det mellemste Jylland. Der var brug for 3 vogne + 1 i reserve her.

 Anvendelse 1937-40

 På Sjælland kørte ML i Nordsjælland, især på Frederikssundsbanen og Helsingør-Hillerød. Nogle få løb på Nordbanen og Kystbanen havde karakter af kørsel i forbindelse med ombytning af vogne. Desuden kørte ML Kalundborg-Slagelse-Næstved (i nogle tog med en tilkoblet EH) og på Sydbanen via Køge Nykøbing F og måske til Gedser. Med udgangspunkt i Næstved kørtes også til Ringsted.

 I Jylland kørte ML med udgangspunkt i Esbjerg, i Aarhus og i Randers. På strækningen Skive-Glyngøre kunne der medgives en EQ, og på strækningen Glyngøre-Skive-Langå evt. en FC.

 Anvendelse 1945-50

 Under Besættelsen var ML’erne hensat som næsten alt andet motormateriel. I 1945 fik de nye motorer, denne gang dieselmotorer af fabrikat Büssing med 2 x 135 HK. Samme motorkraft, mindre brandfare og til gengæld en masse støj.

 På Sjælland-Falster kørte ML på Lille Nord og på Kalundborg-Slagelse-Næstved-Nykøbing F., samt Næstved-Ringsted.

 I Jylland kørte ML fra Randers til Struer og fra Randers til Ryomgaard.

 Anvendelse 1951-57

 I 1953 disponerede 1. distrikt øst for Storebælt over 10 ML (nr. 501-510), og 2. distrikt vest for Storebælt over fem ML (511-515). De nye MO af 1800-serien fortrængte efterhånden ML-vognene, der til sidst kørte Kalundborg-Slagelse-Næstved-Gedser, ofte med en enkelt FE-vogn. I Jylland kørte de mellem Randers og Esbjerg ad ”den skæve bane” over Brande-Grindsted. Fyn fik også glæde af ML-vognene, der afløste de små Triangelvogne ME og MF. Nogle ML fik på dette tidspunkt MO-kølere i stedet for de gamle kølere. Det synes overvejende at gælde de vogne, der løb i 2. Distrikt.

 I 1958 blev alle ML udrangeret og henstillet rundt omkring. Otte blev ombygget til undervisningsvogne og var som sådan i brug til 1987, hvor den sidste blev udrangeret.

 ML 508 efter renovering. Centralværkstedet København, ca. 1945 (Odin & Roeskilde)

Jens Bruun-Petersen

December 2018